calacatta borghini
Materiale: High-end marmor
Oprindelse: Toscana, Italien
Farver: Hvid, grå
Calacatta Borghini er en klassisk italiensk marmor med en lys, hvid bund og markante årer i grå, beige og varme gyldne nuancer. Årerne bevæger sig i lange, organiske forløb gennem stenen og skaber et levende udtryk med både rolige flader og mere koncentrerede partier.
Den lyse bund gør Calacatta Borghini oplagt til større flader, hvor marmorens naturlige åretegning får plads til at træde frem. Som marmor bordplade eller køkkenø kan stenen blive et markant element i køkkenet, men den fungerer også smukt til backsplash, badeværelseselementer og vægbeklædning.
Hver marmorplade varierer naturligt i både åreforløb og farvetoner. Ved specialtilpassede løsninger kan placeringen af årerne derfor tænkes aktivt ind i udskæringen og det færdige resultat.
Hos borderstone udvælger og forarbejder vi marmorplader på mål til blandt andet:
Marmor bordplader og køkkenøer
Backsplash og vægbeklædning
Badeværelseselementer
Pejsefronter
Specialdesignede interiørløsninger