natursten er ikke én ting
marmor, quartzit, granit eller onyx?
Hver stentype har sit eget udtryk, sine egne egenskaber og sine egne muligheder. Vi guider dig til den sten, der passer bedst til dit projekt.
fire natursten → fire forskellige personligheder.
Mange tænker ofte marmor, når de hører ordet natursten.
Men natursten dækker over mange forskellige materialer med vidt forskellige egenskaber.
Nogle sten er kendt for deres bløde elegance. Andre for deres styrke. Nogle skaber rolige flader, mens andre fungerer som naturens egne kunstværker.
Her får du en introduktion til fire af de mest populære naturstenstyper i vores sortiment.
marmor
la grande bellezza
Marmor har været anvendt i arkitektur og interiør i århundreder og er i sandhed den store skønhed.
De karakteristiske årer og det levende farvespil gør marmor til et populært valg til både køkkener, badeværelser og møbler. Særligt de eksklusive Calacatta-marmorplader er eftertragtede i moderne boligindretning, hvor de bruges på tværs af hjemmet – fra køkkenbordplader og badeværelser til vægpaneler, dørindfatninger og trappetrin.
Marmor giver samtidig unikke muligheder for at arbejde med stenens naturlige bevægelser. Smukke åreforløb kan føres gennem et helt projekt, og spektakulære bookmatches kan forvandle vægge, køkkenøer og paneler til naturens egne kunstværker.
Marmor udvikler naturligt patina over tid og vælges ofte af dem, der værdsætter materialets levende karakter og den historie, stenen er med til at fortælle.
Se vores marmorkollektion
quartzite
hvor styrke møder skønhed
Quartzit er naturens egen kombination af styrke og elegance.
De levende åretegninger og naturlige farvenuancer giver quartzit et eksklusivt udtryk. Nogle quartzitter kan minde om marmor med deres elegante årer og lyse farvespil, mens andre har et mere markant og karakteristisk quartzitudtryk med dybde, struktur og tydelige kvartskrystaller – som man blandt andet ser i den populære Taj Mahal quartzit.
Måske er det netop derfor, quartzit er blevet et populært valg til både køkkener, badeværelser og større arkitektoniske projekter, hvor æstetik og funktion skal gå hånd i hånd. Materialet egner sig særligt godt til større flader, hvor stenens naturlige karakter virkelig får lov til at udfolde sig – eksempelvis som store badeværelsesfliser, vægpaneler, køkkenbordplader eller backsplashes.
Quartzit vælges ofte af dem, der ønsker naturstenens eksklusive udtryk kombineret med en af de mest hårdføre stentyper, naturen har skabt.
Se vores quartzitekollektion
(kvartsit)
granit
naturens råstyrke i sten
Mange forbinder stadig granit med mørke bordplader og en lidt altmodisch æstetik. Men moderne granit åbner op for et langt mere sofistikeret og kontemporært designsprog.
Granit spænder i dag fra dybe sorte sten med markante kontraster til blå, grønne og grå nuancer med krystaller, mineralspil og strukturer, der giver hver plade sit helt eget udtryk.
De mange forskellige mineraler og krystaller giver granit en dybde og karakter, som er helt sin egen. Nogle granitter fremstår rolige og elegante, mens andre er markante og fulde af personlighed.
Granit anvendes i dag til alt fra køkkenbordplader og badeværelser til trapper, facader og specialløsninger, hvor materialets naturlige styrke kombineres med et eksklusivt udtryk.
Granit vælges ofte af dem, der ønsker en natursten med stor holdbarhed, minimale vedligeholdelseskrav og et udtryk, der holder sig smukt år efter år.
Se vores granitkollektion
onyx
naturens eget kunstværk
Ligesom quartzit kombinerer onyx styrke og holdbarhed med naturstenens eksklusive udtryk. Det, der adskiller onyx fra andre stentyper, er dens transparens, dybde og næsten uvirkelige farvespil, som giver hver plade sit helt eget udtryk.
Når onyx belyses bagfra, vækkes stenen for alvor til live. Farver, strukturer og dybde træder frem på en måde, der næsten virker magisk, hvilket gør onyx til et populært valg til eksklusive statement-løsninger og projekter med bagbelysning.
Farverne spænder fra varme gyldne nuancer og bløde jordfarver til grønne, hvide og næsten transparente udtryk.
Materialet anvendes blandt andet til vægpaneler, barer, receptionsområder, badeværelser og andre specialdesignede løsninger, hvor æstetikken får lov til at stå i centrum. Men onyx er også en spektakulær køkkenbordplade, hvor dagens lys fremhæver stenens farver, lag og detaljer på nye måder fra det spæde morgenlys, til goldenhour solstrålerne.
Onyx vælges ofte af dem, der ønsker noget ekstraordinært – en natursten, som ikke blot beklæder et rum, men er med til at definere det.
Se vores onyxkollektion
high-end stones
for projekter uden kompromiser
Nogle natursten skiller sig ud. Ikke fordi de tilhører en særlig kategori, men fordi naturen her har været ekstra gavmild. Det er sten, der udvælges for deres sjældenhed, deres særlige mineralske sammensætning og deres helt ekstraordinære visuelle udtryk.
I vores kollektion af high-end stones finder du nogle af vores mest eksklusive natursten – heriblandt Patagonia, Calacatta Viola og Nuvolo Onyx.
Disse sten anvendes ofte til statementkøkkener, vægbeklædninger, høje paneler, barer, spaområder og andre projekter, hvor materialet ikke blot er en overflade, men en central del af designet.
skabt af naturen gennem millioner af år
Natursten er et af verdens ældste byggematerialer og har været anvendt i arkitektur og interiør gennem århundreder.
Hver bjergart er formet af geologiske processer over millioner af år, hvilket giver naturstenen dens unikke farver, strukturer og karakter. Fra bjergsiden udvindes store blokke, som efterfølgende forarbejdes til råplader og siden til skræddersyede løsninger til køkkener, badeværelser og interiør.
Netop derfor findes der ikke to naturstensplader, der er helt ens. Variationer i farver, årer, mineraler og strukturer er en naturlig del af materialets karakter og en af grundene til, at natursten fortsat vælges til nogle af verdens mest eksklusive projekter.
I en tid, hvor mange materialer fremstilles med henblik på at skabe ensartede produkter, repræsenterer natursten noget andet: et materiale skabt af naturen selv, hvor variationer ikke er fejl, men en del af materialets værdi og formsprog.
Læs mere om naturens egne ressourcer
fra råplade til færdig løsning
Fra naturens råmateriale til et skræddersyet resultat.
Bag enhver bordplade ligger et stykke præcisionshåndværk. Fra udvælgelsen af den helt rigtige råplade til digital opmåling, forarbejdning og montering arbejder vores specialister med respekt for både materialet og detaljen.
Hver løsning fremstilles specifikt til dit projekt, så naturstenens unikke karakter får de bedste betingelser for at komme til sin ret.
Hos borderstone sætter vi altid kundens kreative ønsker i fokus, og der leveres altid et resultat med respekt for kunden, samt selvfølgelig naturen. Se mange af vores hidtidige, smukke løsninger her og find inspiration til netop dit projekt .
livsstil & inspiration
natursten skal opleves
Natursten skal opleves – ikke bare ses på en skærm
Farver, dybde og strukturer kommer først for alvor til deres ret, når du står foran en råplade i fuld størrelse. I vores showroom kan du opleve mere end 1.000 naturstensplader, sammenligne materialer og få personlig rådgivning om alt fra stentype og åreforløb til overflader, bookmatching og specialløsninger.
Vi hjælper dig med at finde den natursten, der passer bedst til dit projekt – uanset om du bygger nyt, renoverer eller indretter med natursten for første gang.