fliser og klinker

100% custom made

Hos os er findes ingen standardløsninger. Vi specialfremstiller det man kalder bespoke fliser og klinker – det betyder at fliserne/klinkerne fremstilles til dit projekt – både i form, mål og udtryk.

Vi tilbyder fliser og klinker i en række nøje udvalgte materialer – hver med sin egen karakter, overflade og stemning.

rådgivning

Når du henvender dig med et konkret projekt, kan du læne dig tilbage, for vi rådgiver om alt det vigtige:

  • materialevalg

  • måltagning

  • overflader

  • spændinger i stenen

  • fugemuligheder

  • montering

skræddersyede fliser og klinker i natursten, komposit og keramik

Alle vores fliser og klinker laves på bestilling og tilpasses nøje i både størrelse og udformning, så de passer præcist til det rum og det udtryk, du ønsker at skabe.

Vi tilbyder et bredt udvalg af formater og designs – fra store, rektangulære baderumsfliser til mønsterskårne oktagoner, hexagoner og klassiske sindebensmønstre i natursten.

Kombinationer og tilpasninger skæres efter mål, og vi kan levere både standardformater og helt unikke løsninger.

Vi tilbyder en ‘risk free’-løsning, hvor vi kan hjælpe med opmåling, visualisering og teknisk afklaring – så du som arkitekt, designer eller bygherre står med en løsning, der både er æstetisk og teknisk helstøbt.

marmor

Et klassisk valg med sine naturlige åretegninger og tidløse elegance. Det bringer dybde og varme til ethvert rum og egner sig både til moderne og historiske udtryk.

granit

Kendt for sin styrke og struktur og anvendes ofte, hvor både slidstyrke og en rolig, raffineret overflade ønskes. Det er et materiale, der holder – både visuelt og fysisk.

quartzite

En ekstremt hårdfør natursten, der kombinerer styrke med et levende, ofte dramatisk farvespil – ideel til overflader, der skal kunne tåle meget, uden at gå på kompromis med æstetikken.

kompositsten

Materialet som kombinerer naturlige mineraler med bindemidler for at skabe et ensartet og ofte mere modstandsdygtigt materiale. Kompositten giver mulighed for stor præcision i farvevalg og finish, hvilket gør det til et fleksibelt valg i mange typer projekter.

onyx

Det helt særlige valg – en gennemskinnelig sten med et næsten æterisk udtryk. Den bruges ofte til dekorative flader, hvor lyset bagfra får lov at spille med. Det kræver nænsomhed og præcision at arbejde med onyx, og vi sikrer altid, at både opskæring og montering respekterer materialets natur.

keramik

Valget der er særligt velegnet til områder med høj fugtpåvirkning, hvor et lettere og mere forudsigeligt materiale, som netop keramik, kan være en fordel.

uanset valg af materiale er vores fokus det samme: at bringe det bedste frem i stenen og skabe en løsning, der respekterer både jeres vision og materialets natur.