marmor
bordplader og fliser til køkken og badeværelse

Badeværelse i marmor i moderne stil

En marmor bordplade er ikke bare en bordplade. Det er et levende materiale med historie, dybde og et udtryk, der ikke kan kopieres.

Marmor er dannet over millioner af år og bærer naturens egne spor i form af åretegninger, farvespil og små nuancevariationer. Det betyder, at ikke to plader er ens.

Når I vælger marmor, inviterer I naturen indenfor i sin rå og forarbejdede form på samme tid. Et materiale, der udvikler sig med brug og bliver en del af jeres historie.

Hos borderstone har vi et stort udvalg af marmor – fra klassiske, lyse varianter til mere markante sten med tydelige strukturer og bevægelse.

Fra de populære Jura Grau Blau og Jura Gelb til de smukkeste high-end stones som Calacatta Viola og Calacatta Nuage.

marmor til både køkken, bad og andre projekter i natursten

Herunder finder I et udvalg af vores marmor bordplader i forskellige farver og udtryk. Alle plader varierer – og ikke to sten er ens. Ønsker I at opleve pladerne i fuld størrelse, anbefaler vi et besøg i vores showroom.

Marmor i showroom - borderstone

besøg vores showroom og vælg jeres sten

Hos borderstone har vi over 1000 råplader på lager, som kan opleves i fuld størrelse i vores showroom.

Det giver jer mulighed for at:

  • Se jeres sten i sin helhed og komme helt tæt på.

  • Sammenligne forskellige plader eller opdage helt nye muligheder.

  • Vælge præcis den sten, I ønsker eller få hjælp til at finde eller hjemtage en tilsvarende sten.

overvejer I en bordplade i marmor?

Inden I vælger en bordplade i marmor, er det vigtigt at forstå materialets egenskaber.

Alle natursten har forskellige styrker og valget afhænger både af æstetik, brug og forventninger til vedligeholdelse.

Marmor er typisk:

  • En relativt blød natursten, som stadig er mere hårdfør end fx træ og laminat.

  • Følsom over for syre (fx citron, vin og eddike) præcis som andre bordpladetyper.

  • Levende i sit udtryk med naturlige variationer og åreforløb

Det betyder i praksis:

  • Marmor kræver – som alle andre materialer – løbende vedligeholdelse og korrekt rengøring i daglig brug. Ikke overdreven rengøring, men blot almindelig omtanke, så fx en citron ikke får lov at ligge direkte på bordpladen natten over.

  • Overfladen vil udvikle patina og få sit eget unikke udtryk.

For mange er det netop det, der gør marmor særligt. At materialet ændrer sig og bliver en integreret del af hjemmet. At bordpladen er levende og kan fortælle historier og skabe minder.

Køkken med grå og hvide terrazzo-overflader, sorte skåle på hylde, åbne bøger, tomme cocktailglas, en åben kogebog, og et moderne vaskemøbel.

Dette marmorkøkken er resultatet af et tæt samarbejde mellem SIMONSEN & CZECHURA, RUE VERTE og borderstone. Vi har haft fokus på de naturlige materialer, et modigt formsprog og et stærkt håndværksmæssigt fundament.

Se det unikke marmorkøkken her.

hvad er inkluderet
i prisen?

Når I sammenligner priser på marmor, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der er inkluderet i tilbuddet.

Et tilbud på en naturstenbordplade fra borderstone omfatter ikke kun selve stenen, men hele den samlede løsning, der også omfatter forarbejdning, tilpasning, levering og montering (vores risk-free løsning).

Når I får en pris fra os, er den baseret på jeres konkrete valg og ønsker, herunder detaljer som forkanter, udskæringer, tykkelse, åreforløb, levering og montering.

Det er den eneste måde at give et retvisende og gennemsigtigt tilbud på.

Hos borderstone tager vores tilbud højde for hele processen, så I ved, hvad I får.

hyppige spørgsmål

marmorens historie

Marmor har i årtusinder været et symbol på skønhed, luksus og godt håndværk. Allerede i antikkens Grækenland og Rom blev naturstenen anvendt til templer, statuer og paladser, hvor dens styrke og æstetik gjorde den til et foretrukket materiale.

En af de mest kendte marmortyper er Carrara-marmor fra Italien, som blandt andet blev brugt af Michelangelo til berømte værker som David og Pietà.

I dag anvendes marmor fortsat i både arkitektur og interiør. Materialet ses i alt fra gulve og vægbeklædning til marmor bordplader i køkken og badeværelse, hvor det tilfører et roligt og eksklusivt udtryk.

Marmor er en natursten med en lang historie, der stadig spiller en central rolle i moderne design. Kombinationen af holdbarhed, variation i udtryk og historisk forankring gør marmor til et oplagt valg, når der ønskes en bordplade med karakter, dybde og historie.

har du brug for hjælp?

kontakt os endelig, så vi sammen kan finde
den helt rigtige plade til dit projekt.