Jura Gelb marmor i vores showroom. Handcrafted køkkenbordplader fra borderstone stensnedkeri på specialmål. Fliser til badeværelser og bordplader i natursten til køkkenprojekter.

jura gelb

Materiale: Marmor
Oprindelse: Tyskland
Farver: Beige, gul, brun, varm.

Jura Gelb er en klassisk natursten med et varmt og roligt farvespil i beige, gyldne og lysebrune nuancer. Hvor Jura Grau Blau har et mere køligt, gråligt udtryk, tilfører Jura Gelb mere varme til indretningen og fungerer særligt smukt sammen med træ og andre naturlige materialer.

En særlig del af Jura Gelbs karakter er de naturlige fossiler og aflejringer, som findes spredt gennem stenen. Kigger man tæt på den enkelte marmorplade, kan man finde spor efter det marine liv, der fandtes i området, da stenen blev dannet. Det skaber små variationer og detaljer, som gør hver råplade unik.

Det rolige udtryk gør Jura Gelb til et populært valg som marmor bordplade i køkkenet, hvor stenen både kan fungere alene eller bruges som gennemgående materiale på flere flader. Den varme beige farve er også oplagt til køkkenøer, backsplash, kaffenicher og andre specialløsninger på mål.

Jura Gelb kan blandt andet bruges til:

  • Marmor bordplader til køkken

  • Køkkenøer

  • Kaffenicher og kaffestationer

  • Backsplash og vægbeklædning

  • Badeværelseselementer

  • Hylder og specialtilpassede interiørløsninger

Hos borderstone udvælger og forarbejder vi Jura Gelb med blik for den enkelte plades naturlige farvespil, fossiler og variationer, så stenens karakter bliver en del af den færdige løsning.

Jura Gelb marmor i vores showroom. Handcrafted køkkenbordplader fra borderstone stensnedkeri på specialmål. Fliser til badeværelser og bordplader i natursten til køkkenprojekter.
Jura gelb med Jura Grau Blau i baggrunden til sammenligning